Brita Linius har tegnet og malet siden sin barndom, men først i en moden alder valgte hun kunsten som levevej. Det medførte, at kunstneren til sidst etablerede sig med eget galleri i København.
På vejen mod dette mål har Brita Linius deltaget på adskillige kurser og kunstskoler, hvor der er blevet arbejdet med komposition, form og farve, kultegning, maling med akvarel, olie, akryl, grafik og radering, modellering og skulpturer. Undervejs blev der også studeret dansk og international kunsthistorie. Alle disse kunstformer har været med til at inspirere og forme Brita Linius til den billedkunstner, hun er i dag.
Den alsidige skoling og tilgang til sine værker har betydet, at Brita Linius lejlighedsvis har arbejdet som freelance underviser på kunstskoler.
Inspirationen til Brita Linius’ malerier er i al væsenlighed hentet fra de mange studierejser til Sydeuropa, hvor især Italien har været hovedinspirationen til billedelementer og motivvalg i hendes nuværende, kunstneriske udtryk.
Brita Linius har solgt og udstillet værker internationalt, herunder i Tyskland, Skotland, Grækenland og Irak, ligesom adskillige af hendes malerier er trykt som kunstplakater og ligeledes solgt internationalt, bl.a. på Amazon og Art.com.
Brita arbejder i dag fra sit eget atelier i hjemmet nord for København.